Søger du bolig? - Klik her

Tal for uddannelse i udsatte områder overrasker positivt

Det går hastigt fremad med uddannelsesniveauer hos børn og unge i udsatte områder. Men de halter stadig bagefter resten af samfundet.

I forbindelse med statsminister Lars Løkke Rasmussens tale til nytår har der i medierne været omtale og debat omkring de ”parallelsamfund”, som statsministeren bebudede, at regeringen ville gribe ind overfor. Der har blandt andet været fokus på børnene og deres udvikling i forhold til at klare sig godt senere i livet.

Til det formål har BL lavet et notat omkring, hvordan det går med uddannelse i de områder, som står på regeringens liste over udsatte boligområder. Og tallene har vakt opsigt flere steder.

Den korte version er, at det går hastigt fremad på alle parametre: Karakterer i folkeskolen, antal, der tager en ungdomsuddannelse, antallet af dem, der tager en videregående uddannelse. Men analysen viser også, at der fortsat er stor afstand til de tilsvarende uddannelsestal for resten af samfundet.

Notatet ”Markant uddannelsesfremgang i G-områderne – men fortsat et forbedringspotentiale” kan downloades her. Det baserer sig på tal fra Danmarks Statistik.

Oprettet: 05. jan. 2018, Senest opdateret: 05. jan. 2018
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS