Søger du bolig? - Klik her

Plan om parallelsamfund sætter andre renoveringer i stå

Regeringen fremlagde i torsdags et udspil om ”Et Danmark uden Parallelsamfund”, som skal finansieres af 12 mia.kr. af midlerne i Landsbyggefonden. Konsekvensen af dette er, at alle andre store renoveringer i den almene boligsektor sættes i stå.

Landsbyggefonden er beboernes friværdi
Landsbyggefonden blev oprettet for 50 år siden, og indbetalingerne til fonden kommer udelukkende fra huslejerne i de almene boliger. Den centrale indbetaling sker, når realkreditlånene i de almene boliger er afdraget, hvor hovedprincippet er, at beboerne bliver ved med at betale den sidste rate på lånet i alle årene fremover. Men når de lån er afdraget, så går midlerne til opsparing i Landsbyggefonden og i den lokale boligorganisation. På den måde er Landsbyggefonden de almene beboeres friværdi.

Hvad bruges pengene i Landsbyggefonden til?
Pengene i Landsbyggefonden anvendes til store gennemgribende renoveringer, som det ikke er muligt at løfte lokalt. Et kendt eksempel er Gellerup, hvor der renoveres, anlægges veje og stier, nedrives boligblokke og desuden støtter Landsbyggefonden det boligsociale arbejde.

Men Landsbyggefonden støtter også mange andre helt nødvendige renoveringer over hele landet. Opstigende grundfugt, som giver alvorlige problemer med skimmel, udbedres med støtte fra Landsbyggefonden. Installation af elevatorer og indretning af lejligheder, så ældre gangbesværede og kørestolsbrugere kan få ordentlige boliger. Siden 2010 er 10.000 boliger blevet gjort handicaptilgængelige.

Gennemgribende renoveringer af tage og facader fører betydelige energibesparelser. Siden 2010 er 50.000 ældre boliger løftet op til et moderne energireglement.

Stop for renoveringer
I regeringens udspil ”Et Danmark uden Parallelsamfund” foreslås, at Landsbyggefonden i 8 års perioden 2019 til 2026 skal kunne støtte renoveringer for samlet set 21 mia.kr. Heraf skal de 12 mia.kr. reserveres til de 57 udsatte boligområder. Og det betyder, at der alene er 9 mia.kr. til at støtte alle øvrige renoveringer. Allerede nu er der til boligområder uden for de 57 udsatte boligområder en kø på mere end 9 mia.kr.

Politisk løsning
Normalt er det sådan, at det i Boligaftalerne hvert fjerde år fastsættes, hvor meget Landsbyggefonden kan støtte af renoveringer, nedrivninger, infrastrukturprojekter og boligsocialt arbejde. Seneste Boligaftale blev indgået i 2014, og efter den normale kadence skal der indgås en ny 4 årig aftale i efteråret 2018.

I de nuværende forhandlinger om Parallelsamfund kan der for de 57 udsatte områder afsættes en passende investeringsramme støttet af Landsbyggefonden, som kan sikre, at behovene for renoveringer, infrastrukturinvesteringer og nedrivninger kan dækkes. I de 57 områder er der allerede gennem årene gennemført mange fysiske tiltag, og det er tvivlsomt, om der yderligere er behov for at støtte renoveringer for 12 mia.kr. Men det må bero på en konkret vurdering.

Renoveringer, infrastrukturinvesteringer, nedrivninger, tilgængelighed m.v. samt boligsocialt arbejde bør aftales politisk i den Boligaftale, som sædvanligvis skal indgås til efteråret.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der er behov for en renoveringsramme på ca. 5 mia.kr. om året, hvis der skal renoveres tilstrækkeligt i den almene sektor.

Regeringen har i en økonomisk analyse af Landsbyggefondens økonomi påvist, at der er råderum i Landsbyggefondens økonomi til at sikre de tilstrækkelige investeringer.

Oprettet: 07. mar. 2018, Senest opdateret: 07. mar. 2018
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS