Søger du bolig? - Klik her

BL søger kommunikationschef

Vi tøver ikke med at påstå, at dette er et af Danmarks mest interessante kommunikationsjob.

Du kommer ind i Danmarks største hub for samfundsansvar. Du ser i den almene sektor på samme tid velfærdssamfundets største udfordringer og nogle af de allerbedste bud på løsninger. Vi er dem, der leverer løsninger til både de helt lokale problemstillinger og de største samfundsmæssige udfordringer. Vi skal være en interessant samtalepartner for både statsministeren og ildsjælen i boligområdet.

Det forventes, at kommunikationschefen kan tage BL’s kommunikation til det næste niveau, og visionært med et strategisk afsæt både videreudvikler og styrker kommunikationsindsatser på tværs af organisationen og udadtil både til medlemmerne og relevante interessenter. Det kræver løbende nytænkning af kommunikationsindsatserne og fokus på den strategisk retning på indsatserne, så de alle fører til interessante løsninger på relevante problematikker.

Hvis du er vores kommende kommunikationschef, så kan du rumme de mange muligheder, overskue dem og bruge dem offensivt i en samlet kommunikationsramme, hvor kommunikation på de forskellige niveauer kan understøtte hinanden. Du færdes hjemmevant på både SoMe, hjemmesider og trykte journalistiske medier og kan få platformene til at spille elegant sammen. Du har en god pen og har både kendskab til det journalistiske miljø og kommunikationsverdenen.

Du formår at inspirere, kommunikere og motivere. I kommunikationsafdelingen får du ledelsesansvaret for 10 mennesker. 

Kommunikationschefen

Den ideelle kandidat besidder følgende kompetencer og egenskaber:

Faglige kvalifikationer
* Relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation og/eller journalistik.
* Gerne erfaring og indsigt i interessevaretagende organisationer.
* Har en bred kommunikationsmæssig forståelse.
* Solid erfaring enten som leder eller chef.

Ledelsesmæssige kompetencer
* Udviklingsorienteret og god til at lede forandringsprocesser.
* Dygtig personaleleder, som er tydelig og motiverende.
* Prioriterer, eksekverer og har fokus på resultater.
* Politisk og strategisk tæft.
* Tydelig og troværdig kommunikator.

Personlige egenskaber
* God til at tænke i helheder og formår at blive i overblikket.
* Beslutningsstærk og går op i at tænke i andres fagligheder.
* Direkte, åben og ærlig.
* Samarbejdsorienteret.
* I stand til at sætte en tydelig retning både overordnet og i den daglige drift.

Du kan læse mere om stillingen i job- og kravprofilen her.

Se og hør også public affairs chef Natalia Rogaczewska, journalist Kristoffer Friis Sørensen og administrerende direktør Bent Madsen udtale sig om stillingen og BL generelt i denne video.



Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mercuri Urval, Mia Hvilshøj Dal, tlf. 2245 1576 eller Steen Vidø tlf. 2441 4060. Fra BL kan administrerende direktør Bent Madsen kontaktes på tlf. 2888 1877.

Ansøgning og CV uploades senest den 2. januar 2018, kl. 10.00www.mercuriurval.dk  (referencenummer DK-04053).

 

Oprettet: 04. dec. 2017, Senest opdateret: 12. dec. 2017
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS