Søger du bolig? - Klik her

International boligpris til Frederikshavn Boligforening

Frederikshavn Boligforenings nyeste afdeling, Sæby Strand, har modtaget NBO's ”Bostadspris 2014” ved en kongres i Reykjavik den 11. og 12. september 2014.

Af Heidi Andersen Foto: Frederikshavn Boligforening

Frederikshavn Boligforenings nyeste afdeling, Sæby Strand, har modtaget NBO's ”Bostadspris 2014” ved en kongres i Reykjavik den 11. og 12. september 2014.

Nordiske kooperative og almennyttige bostadsorganisationer (NBO) uddeler hvert andet år en pris for det bedste nybyggeri i Norden. NBO er et samarbejde mellem organisationer, der dækker mere end 2,4 mio. boliger i Island, Finland, Norge, Sverige og Danmark. 

Prisen går til bygherren af en nybygget beboelsesejendom, som er taget i brug i perioden 1. maj 2012 til 28. februar 2014. Huset skal på en god måde forene hensynet til bo-kvalitet, miljømæssige aspekter og økonomisk løsninger med god arkitektur.

I år var Frederikshavns Boilgforenings afdeling Sæby Strand, der løb med den internatinale pris "Bostadspris 2014". 

"Det er stort for os alle i Frederikshavns Boligforening. Lejere som ansatte. Prisen har også stor betydning for vores lokalområde, kommune, erhverv og borgere. Vi har et boligområder, der kan noget særligt", siger direktør Kim Madsen fra Frederikshavns Boligforening.

"Den almene boligsektor har mange renoverings- og boligprojekter, som vi skal være stolte af, og jeg håber, at vores pris, kan inspirere andre boligorganisationer til at sige - vi vil også kunne, og det skal være os, der får prisen næste gang", siger Kim Madsen.

Dommerjuryens beskrivelse af Sæby Strand:
Sæby Strand er resultatet af en arkitektkonkurrence. De fire huse er placeret så boligerne får optimale lys- og udsigtsforhold, og de giver samtidig gennemsyn i området.

Facaderne er elegante og tidløse. De 84 boliger komplementerer såvel eksisterende som kommende ejerboliger i området og bidrager til en alsidig sammensætning i området.

Tryghedsskabende initiativer, allergivenlige boliger og en satsning på beboerdemokratiet er modtaget positivt af beboerne. Energimæssigt bidrager ejendommen til energiforbruget ved overskudsvarme fra solpaneler, der producerer varmt vand.

Juryens motivering:
Et nybyggeri, der tager godt hånd om områdets unikke beliggenhed. Husene med de velproportionerede facader og trappeformede tag forstærker dette.

Energiforbruget er lavt og solpaneler bidrager til at holde forbrugsudgifterne nede. Husene indeholder et varieret udbud af boliger med indretning med naturmaterialer.

De godt udformede boliger har alle altaner eller terrasser med udsigt. Satsningen på energiskole, adgang til gæstebolig og kælderrum til boliger og et udviklet beboerdemokrati skaber forudsætningerne for sociale aktiviteter mellem beboerne.

Læs mere om Frederikshavns Boligforenings afdeling, Sæby Strand

Oprettet: 15. sep. 2014, Senest opdateret: 09. jan. 2017
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS