;
Søger du bolig? - Klik her

Håndtering af klager og konflikter

Håndtering af klager og konflikter

Bliv din boligorganisations dialogvejleder
Arbejder du til dagligt med at håndtere klager og konflikter mellem beboere, beboerdemokrater og/eller administrationen? Lær at håndtere klager og konflikter ved brug af dialogmøder.

Klagesager og konflikter mellem beboere, beboerdemokrater og administration er ofte meget omkostningstunge og tidskrævende for boligorganisationen.

BL tilbyder et kursusforløb på tre moduler og to træningsgange, hvor du får kompetencer til at håndtere og skabe dialog i konflikter i deres indledende faser med det formål at opnå langvarige og mindre ressourcetunge løsninger til alle parters tilfredsstillelse.

Deltagere
Kurset er for boligsociale medarbejdere, beboerrådgivere, boligsociale viceværter, inspektører, ansatte i administrationen, som arbejder med beboerklager samt ejendomsfunktionærer og andre, som assisterer beboerne i deres konfliktløsning.

Vær opmærksom på, at:

  • Din chef inviteres med på den sidste undervisnings dag, da vi her har fokus på boligorganisationens organisering og formidling af klagehåndtering samt på de forretningsgange, der er i forbindelse med klager og konflikter.


Formål
Formålet er, at du som ansat, der har til opgave at støtte og hjælpe beboere med at løse deres konflikter:

  1. Bliver i stand til at vurdere den enkelte klage/konflikt i forhold til, hvilken løsning du skal vælge
  2. Opnår solide konfliktfaglige redskaber til at løse din opgave
  3. At I som boligorganisation får inspiration og redskaber til at håndtere klager på en hensigtsmæssig måde


Kurset er bygget op om praktisk og grundig træning i at afholde dialogmøder og i at vurdere, hvordan de enkelte klager/konflikter kan løses. Der tages udgangspunkt i, at nogle konflikter/klagesager løses via juraens vej og andre via dialog. I forbindelse med træningen får deltagerne feedback.

Udbytte for deltager

  • Du får en grundlæggende forståelse for konflikters dynamik og udtryk - herunder en forståelse for dine egne reaktionsmønstre i konflikter.
  • Du får en grundlæggende forståelse for juraen i klager/konflikter og i at vurdere, hvordan den enkelte sag kan løses
  • Du trænes i konfliktløsning og dialog i konflikter mellem to parter
  • Du får inspiration til, hvordan din organisation fremadrettet kan tilrettelægge arbejdet med klager og konflikter

Datoer
Modul 1: 12.-13. marts 2019
Modul 2: 10.-11. april 2019
Modul 3: 15.-16. maj 2019

Træningsdage
Træningsdage foregår uden undervisere, og deltagerne kan selv være med til at vælge datoer.
Forslag til træningsdage: 26. marts 2019 og 24. april 2019

Kursus nr:
2019-0032
Dato:
ti. 12. mar 2019
to. 16. maj 2019
Starttidspunkt:
09:30
Sluttidspunkt:
16:00
Sted:
Boligselskabernes Hus, KBH
Sidste tilmeldingsfrist:
sø. 10. feb 2019
Maks. antal deltagere:
18
Ledige pladser:
16

Pris 15.500 kr.


Yderligere info
Kirsten Jepsen
Telefon: 3376 2031
E-mail: kje@bl.dk

Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS