;
Søger du bolig? - Klik her

Organisationsbestyrelsens opgaver og ansvar

Organisationsbestyrelsens opgaver og ansvar

Bestyrelsens opgaver og ansvar
Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af boligorganisationen, og det kræver, at man, som medlem af bestyrelsen, har viden om den rolle og det ansvar, der følger med det at lede en boligorganisation.

Med dette kursus får du overblik over dine opgaver som bestyrelsesmedlem og dermed et solidt fundament for varetagelsen af bestyrelsesfunktionen.

Formål
Formålet med kurset er at give deltagerne en grundig indføring i bestyrelsens rolle og ansvar samt samspillet mellem direktion og organisationsbestyrelse.

Kurset fokuserer både på de formelle rammer omkring bestyrelsens arbejde og de konkrete opgaver i praksis. Der gives en grundig indføring i de forskellige aspekter af organisationsbestyrelsens ledelsesopgaver, rollefordelingen mellem direktion og bestyrelse samt samspillet mellem organisationsbestyrelsen og det øvrige beboerdemokrati.

Den viden man får på dette kursus, indeholder grundlæggende viden og er en forudsætning for, at man kan løfte bestyrelsesarbejdet professionelt. Vi anbefaler derfor også, at man har gennemført dette kursus, før man deltager på de øvrige kurser for organisationsbestyrelsesmedlemmer.

Udbytte

  • Indsigt i, hvilke opgaver og ansvar der følger med det at være organisationsbestyrelse
  • Viden om kompetencefordeling i beboerdemokratiet: organisationsbestyrelsen og afdelingerne
  • Indsigt i betydningen af samarbejdet med bl.a. direktion og beboerdemokrati
  • Indblik i, hvor man kan finde information og viden om formelle rammer og praktiske værktøjer til bestyrelsesarbejdet

Indhold og emner
De konkrete emner, der behandles på kurset, er følgende:

  • De formelle rammer omkring organisationsbestyrelsens arbejde
  • Organisationsbestyrelsens ledelsesopgaver
  • Ansvar og etik i bestyrelsesarbejdet
  • Rollefordeling og samspil mellem direktion, organisationsbestyrelse og afdelingsdemokratiet

Deltagere
Kurset er et grundkursus og derfor særlig relevant for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer og personer, som ikke tidligere har fået en introduktion til de formelle rammer og regler for bestyrelsesarbejdet. Ofte deltager dog også medlemmer, som ønsker at få et fornyet overblik og genopfrisket viden om opgaver og ansvar.

Form
Kurset er bygget op omkring korte oplæg, diskussion, gruppearbejde og cases fra egen hverdag. Der er fokus på dialog samt praktiske og anvendelige værktøjer.

Evt. spørgsmål
Har du spørgsmål eller har du brug for yderligere information om kurset, kontakt vores konsulent Eva Seyffert, telefon 2070 9693, mail evs@bl.dk

Kursus nr:
2019-0020
Dato:
fr. 8. feb 2019
lø. 9. feb 2019
Starttidspunkt:
17:00
Sluttidspunkt:
16:00
Sted:
Sinatur Hotel Haraldskær
Sidste tilmeldingsfrist:
on. 9. jan 2019
Maks. antal deltagere:
22
Ledige pladser:
2

Pris 5.150 kr.


Yderligere info
Kirsten Jepsen
Telefon: 3376 2031
E-mail: kje@bl.dk

Relaterede kurser

fr. 11. jan 2019 lø. 12. jan 2019
Ledelseskommunikation - brænd igennem som leder
2 kursusdage kl. 15:00 / Kursus nr: 2019-0183 / Målgruppe: Kursus valgte
fr. 29. mar 2019 lø. 30. mar 2019
Effektivt bestyrelsesarbejde
2 kursusdage kl. 16:30 / Kursus nr: 2018-0231 / Målgruppe: Kursus valgte
lø. 6. apr 2019 lø. 25. maj 2019
Formandskursus
Kurset varer flere uger / Kursus nr: 2018-0318 / Målgruppe: Kursus valgte
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS