;
Søger du bolig? - Klik her

Forvaltningsrevision

Forvaltningsrevision Forvaltningsrevision på BL's lovportal

Forvaltningsrevision skal betragtes som et ledelsesværktøj, der med udgangspunkt i målsætninger fastsat af ledelsen og i skriftlige forretningsgange skal sikre en intern styring af og kontrol med udviklingen i de almene boligorganisationer.

Obligatorisk forvaltningsrevision i almene boligorganisationer blev indført pr. 1. oktober 1999. Formålet med forvaltningsrevision er at skabe en vedvarende bevidsthed om omkostningerne og effektiviteten i boligorganisationernes virksomhed. Forvaltningsrevision skal dels øge gennemskueligheden og sikre en rationel drift i det støttede byggeri, dels styrke det offentlige tilsyn. Samtidig er indførelse af forvaltningsrevision et led i bestræbelserne på at styrke beboerdemokratiet og skabe større ansvarlighed i de enkelte boligorganisationers bestyrelser. De overordnede principper for forvaltningsrevision er:

Sparsommelighed
- som handler om at vurdere, om de enkelte konkrete dispositioner og udgifter er rimelige, hensigtsmæssige og sparsommelige nok set i forhold til boligorganisationens egen målsætning om kvalitet, serviceniveau mv.

Produktivitet
- som betyder, at de enkelte administrative opgaver skal være udført ved hjælp af så få ressourcer som muligt.

Effektivitet
- som handler om at vurdere, om den administrative praksis har været effektiv nok set i forhold til opstillede mål.

Priser og tilbud

BL yder medlemmerne rådgivning, rekvirerede kurser, seminarer, oplæg, proceshjælp mv.

Læs mere

Nyhedsbreve

Tilmeld dig vores nyhedsbreve, og bliv opdateret om ny lovgivning, nye initiativer eller kurser og arrangementer.

Juridisk hotline

Sideansvarlig: Dorte Hjerrild
Oprettet: 13. dec. 2013, Senest opdateret: 09. jan. 2017
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS