Søger du bolig? - Klik her

Sort arbejde i byggeriet

Fokus på sort arbejde

SKAT har særligt fokus på sort arbejde i byggeriet og i rengøringsbranchen. SKAT har udviklet pakker med vejledning til udformning af og opfølgning på kontrakter om køb af rengøring og  byggeri.

SKAT arbejder opsøgende for at udbrede kendskabet til pakkerne blandt større arbejdsgivere og bygherrer – og en række almene boligorganisation er blevet kontaktet.

Opkrævning af SKAT er en myndighedsopgave, og sådan skal det blive ved med at være.

Men vi har en interesse i at sikre lige konkurrence, ordentlige forhold på vores arbejdspladser og byggepladser og forebygge social skævhed.

Sort arbejde i byggeriet
Hvad angår ordentlige forhold på byggepladserne har BL udarbejdet en række anbefalinger om brug af arbejdsklausuler, som sikrer ordentlige løn- og ansættelsesforhold hos entreprenører og underentreprenører – se arbejdsklausuler.

Det er BLs opfattelse, at anbefalingerne om brug af arbejdsklausuler har en tilsvarende effekt på forebyggelse brug af sort arbejde, bl.a. fordi løn- og ansættelsesforhold skal kunne dokumenteres via e-indkomst.

Følger man anbefalingerne om arbejdsklausuler, er der derfor ikke behov for yderligere tiltag fra boligorganisationernes side mod sort arbejde på byggesagerne. 

Læs også:
Sort arbejde i driften

Oprettet: 12. nov. 2015, Senest opdateret: 09. jan. 2017
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS