Søger du bolig? - Klik her

2218 - Danmarks Statistik - nøgletal for boligområder 2018

Danmarks Statistik er nu klar med de nyeste nøgletal for boligområderne. Nøgletallene består af en række standardtabeller med oplysninger om demografiske, sociale og økonomiske forhold og er baseret på de seneste tilgængelige tal for boligområdet sammenlignet med hele kommunen. Tabellerne indeholder ydermere tidsserier på op til 5 år for de enkelte statistikområder, så det er muligt at se en eventuel udvikling i området. 

Nøgletallene indeholder oplysninger om: 

  • Alle beboere opdelt på alder
  • Antal husstande fordelt på typer
  • Beboernes beskæftigelse
  • Antallet af børn efter antallet af forsørgere
  • Pensionister på pensionstype
  • Indvandrere/efterkommere fordelt på alder og vestlige/ikke vestlige lande
  • Uddannelse
  • Indkomst
  • Personer på offentlig forsørgelse
  • Til- og fraflyttede efter herkomst og husstandstype
  • Kriminalitet
  • Andel børn i dagtilbud

Prisen for statistikkerne er 3.923,- kr. eksklusiv moms pr. boligområde. Tabellerne leveres på Excel-filer og sendes med e-post inden for 4 uger efter bestillingen er modtaget hos Danmarks Statistik. Tabellerne kan dog leveres på papir mod et tillæg på 10 %.

Danmarks Statistik tilbyder endvidere skræddersyede tabeller, hvor det er muligt at kombinere standardtabellerne med andre variable end de nævnte nøgletal. 

Spørgsmål kan rettes til kundecenter@dst.dk eller direkte til Anita Saaby, ash@dst.dk, telefon 39 17 37 49 og Joen Petur Jacobsen, jpj@dst.dk, telefon 39 17 32 95.

Bestillingsblanketten og uddybende information kan findes på www.dst.dk/bl.

 

Med venlig hilsen 

Bent Madsen / Frans Clemmesen

Oprettet: 04. jul. 2018, Senest opdateret: 04. jul. 2018
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS